Din hverdag når du er afsted
Du skal selv transportere dig til og fra dit kliniksted vha. lokale taxaer. Det er nemt og vores lokale koordinator lærer dig hvordan. Arbejdstiden er som hovedregel fra kl 7.30 - 14.30. Det er op til dig selv i samarbejde med de ansvarlige på afdelingen at aftale arbejdstid og arbejdsopgaver. Om eftermiddagen og i weekenderne er der god tid til at udforske kulturen i nærmiljøet og lære byen at kende.
Hospitalet
Din praktik kommer til at foregå på et hospital med rehabilitering, som er et veludstyret efter lokale standarder. Du vil blandt andet komme i kontakt med voksne patienter, som har fået lammelser efter alvorlig sygdom, eller børn som lider af handicap. Alt sundhedspersonale på hospitalet taler engelsk. Det er derfor vigtigt, at du har et godt kendskab til det engelske sprog og kan kommunikere flydende. Ikke alle patienter og borgere taler engelsk, men der vil altid være en, som kan hjælpe med at oversætte.
Hvad skal du indsende af informationer til os:
- Kopi af pas
- Kopi af studiekort (proof of enrollment) eller autorisations-id
- Motiveret ansøgning udfærdiget på engelsk
Hvad skal du medbringe:
- Mindst tre uniformer (kontakt os for hjælp, hvis ikke muligt)
- Ekstra latex handsker