Sundhedsvæsenet i Tanzania er inddelt i fire niveauer: Dispensary, sundhedsklinikker, District Hospitals og Government Hospitals. På sundhedsklinikkerne kan der tages blodprøver, men skal der laves undersøgelser, der kræver røntgen eller scanninger, skal man ind på et distrikthospital. Der er nogle steder herudover mulighed for en slags hjemmesygepleje, men det kræver dog, at der er en bil til rådighed, hvilket langt fra altid er tilfældet. Sundhedspleje til børn foregår på dispensary niveau. Her måles højde og vægt, og der tales ernæring, såfremt der er behov for dette. Man forsøger også at have fokus på problemer med alkohol og stoffer. I Masaiområderne bruger man ofte egne ”medicinmænd /kvinder”. Der er ofte meget lang vej ind til et sundhedstilbud, og det kan være gennem temmelig uvejsomt område. Der er stor tradition for brug af diverse urter – specielt skulle Masaierne have gode resultater med brug af urter mod gigt. I det ordinære sundhedsvæsen forsøger man at etablere samarbejde med Masaiernes medicinmænd m.h.p. at forbedre sundhedstilstanden blandt masaierne. Blandt masaierne er det helt almindeligt, at såvel drenge som piger bliver omskåret af en lokal medicinmand / kvinde, når de når puberteten. Opbygning og længde af uddannelserne til læge og sygeplejerske svarer nogenlunde til den danske. I de større byer er der tilstrækkeligt med læger, mens det kniber mere i landområderne. De øvrige faggrupper er der generelt mangel på, ligesom det kniber med lokaler og udstyr. Almindeligt forekommende sygdomme i Tanzania er luftvejsinfektioner, influenza, tuberkulose, Mave-tarm sygdomme, Meningitis, Malaria, HIV / AIDS, hudsygdomme, brækkede lemmer (færdselsulykker,) og cancer. Livsstilssygdomme såsom diabetes 2 er ikke så almindelige, men dog i stigning.

Langt det meste hospitalsarbejde foregår på engelsk, selvom de fleste patienter kun taler swahili. Det betyder, at det er nemt at gennemføre et klinikophold og du vil blive budt velkommen af ​​hospitalerne.