Vores rejser er udarbejdet i overensstemmelse med, hvad der rent etisk kan forsvares, når man besøger hospitaler og fattige landsdele som en ‘attraktion’. Fagligheden er i højsædet og vi opfordrer alle vores rejsende til at have den dybeste respekt for lokalsamfundet og personalet på de respektive hospitaler og sundhedsklinikker. På vores kursusrejser har rejselederen sundhedsfaglig baggrund, for at sikre at alle regler bliver overholdt. Det er i orden at man som rejsende er nysgerrig, men man bør til enhver tid acceptere de lokales ønsker og råd om god opførsel.
Placementlink tager afstand fra “voluntourism” og håber, at den rejsendes motivation for at tage afsted bunder i et ønske om at udvide sin egen kulturforståelse og sine sundhedsfaglige kompetencer under kyndig vejledning.
Hvis du uploader billeder af patienter på sociale medier, er det meget vigtigt, at du får deres samtykke og vælger billedets komposition med stor respekt og empati for den enkelte patient. Når du rejser med dit fag, skal du naturligvis også opleve landet i din fritid, og her bliver vi altid glade, hvis du poster billeder på Facebook og Instagram og hashtagger #placementlink.